Anita

Nogle af familiemedlemmerne har bedt om information om mig, og hvem er jeg? For det første, så er det mig der har lavet denne hjemmeside. Det er også mig der har ringet og skrevet til mange ukendte mennesker i min søgen efter slægtninge. Så nu har du chancen for at lære lidt mere om mig.

Fulde navn: Anita Olmütz Hansen ( Først ville min mor have at jeg skulle hedde Anisette).

Fødselsdag: Søndag morgen kl. halv otte den 16. March 1975.

Fødselssted: Sygehuset i Nakskov

Dåb: I Aunede Kirke

Skolegang: Jeg startede i børnehaveklassen i Halsted da jeg var 6 år. Derefter gik jeg på Halsted-Aunede Central Skole fra 1 til 10 klasse.

Derefter var jeg på tre forskellige A.M.U-kurser, før jeg som 18 årig startede på HF- enkeltfag på V.U.C. Det var en uddannelse der ville tage mig tre år, men jeg stoppede 3 måneder før den sidste eksamen.

Udseende: Fra naturens side har jeg mørkebrunt hår og blå øjne. Nu er håret lidt lysere med lyse striber og skulderlangt. Jeg er 173 cm høj og vejer desværre kun 45 kg.

Familie: Min mor, far og 3 søskende. Jeg er enlig

Bopæl: Jeg bor stadig hjemme hos mine forældre i Ullerslev

Kæledyr Jeg har omkring 24 fugle i en indendørs voliere. På mit computerværelse har jeg en Amazonpapegøje der hedder Skipper. Så har jeg en hund der hedder Laban. Og sammen med familien har jeg også 3 katte..

Interesser: Andre kulturer, Slægtsforskning, Psykologi, Bøger af Agatha Christie, Fugle, Lytte til musik, Computer.

Levevej : Absolut ingenting (lige for øjeblikket)

Mig som person: En smule sky, men nysgerrig. Jeg elsker at lege hjemmegående husmor, og hundse rundt med andre. For det meste er er jeg en glad person, men morgensur. Jeg går først i seng klokken 3 om natten og står først op omkring klokken 2 om eftermiddagen. Jeg er god til at huske hvis nogen har trådt mig over tæerne. Jeg er skeptisk, men elsker at møde nye mennesker og opleve nye ting, men samtidig foretrækker jeg at alt bliver ved det gamle. Jeg er meget fordomsfri og elsker andre med en anden kultur. Jeg er et landmenneske som hader byer og andre steder hvor der er for lidt albuerum og natur.

My Life: Jeg har haft en dejlig barndom. Min mor var hjemmegående, og jeg havde en masse venner at lege med efter skole. Selv om mit liv var trygt, var jeg et nervøst barn. Jeg var konstant bange for krig, ufred og at mine forældre skulle dø. Jeg knap nok snakkede de første 3 år i skolen, men da jeg nåede 7 klasse ændrede jeg mig. Jeg pjækkede meget fra skolen og undlod at lave lektier. Jeg hørte ikke efter i timerne og sad meget af tiden på inspektørens kontor. Jeg drak, røg og gik i byen til langt ud på natten. Jeg skændtes meget med min mor, og én dag stak jeg hjemmefra, men kom tilbage igen.

Jeg ændrede adfærd igen i 9 klasse, da min kusine rejste på efterskole, og jeg blev den artige pige.

Da jeg var 18 år flyttede jeg til Nakskov, i en lille lejlighed sammen med min kusine, men jeg hadede stedet og vores venskab led under vores forskelligheder. På samme tidspunkt begyndte jeg at få nogle vejrtrækningsanfald. I juni 1993 fik jeg et meget slemt anfald og jeg forlod lejligheden og flyttede hjem igen. Den følgende måned lå jeg med en depression. Heldigvis formåede jeg at komme ud af dens vold og starte på skole i august. Jeg gik i skole i næsten 3 år. Igennem disse år havde jeg meget fravær på grund af de nu tilbagevendende og slemmere vejrtrækningsanfald. 3 måneder før den sidste eksamen, brød jeg jeg sammen. Anfaldende havde nu skræmt mig så meget at det eneste sted jeg følte mig sikker var hjemme. Der gik pludselig panik i mig når jeg skulle hjemmefra, og efter 2 måneder turde jeg ikke gå udenfor døren.

De følgende år har været en prøvelse for mig. Jeg har sloges med kommunen om psykolog-bistand. Men det har nu ikke kun været dårligt. Jeg har taget flere computer-kurser via fjernundervisning, og tilsidst købte jeg selv en computer, og har derefter brug tiden på at udforske det nye univers. Det er også i disse år jeg har fået min interesse for fugle, og jeg fandt en måde at leve på, som gjorde at livet var til at holde ud. Og så må vi jo ikke glemme at det er i den periode jeg for alvor startede min slægtsforskning.

Nu er jeg blevet ældre, og har endelig fået den hjælp jeg bad om, hvilket har betydet at jeg så småt kan bevæge mig rundt.

Hvad vil fremtiden bringe? jeg ved det ikke, men jeg håber at kunne afslutte HF, og få et arbejde. Og måske min egen familie. En ting jeg meget gerne ville opleve i fremtiden, er at møde nogle af de nye slægtninge jeg har fået. Så er du i nærheden af Nakskov, eller tænker du på at komme herned, så er du velkommen til at besøge mig.

Kender du mig bedre nu? Hvis ikke, så må du jo komme og besøge mig. Til slut vil jeg lige vise nogle billeder af mine dyr.

My dog Laban Our cat Sofus

Jago a red RosellaParakeet Jasmin, a blue Rosella Klaus and Karoline two grey parakeets.